Vi startede dagen med at slappe af ved poolen,  hentede vi den bil vi havde lejet

og der efter kørte vi mod bestemmelsesstedet: Icod de los Vinos

Hvor vi skulle se det oldgamle drageblodstræ

Distriktet ligger på en skråning fra vulkanen Teide,og de store skove af kanariefyr går ned til en frugtbar dal nær kysten, hvor byen er beliggende. I dalen findes mange frugtplantager, heriblandt bananpalmer, samt vingårde, og distriktets økonomi er meget baseret herpå. Navnet er en blanding af spansk og guanche og betyder »Det Smukke Sted med Vin«, og det har byen heddet, siden den blev grundlagt i 1501.

San Marco kirken

I området bag kirken står det berømte drageblodstræ, som er blevet et symbol for distriktet

Det er kæmpe stort, så man må gå rundt langs murene for at få nogle ordentlige billeder

 Der er delte meninger om, hvor gammelt træet i Icod de los Vinos er. Nogle mener 3000 år, andre ”kun” 600-800 år. Selv om man fældede træet, ville man ikke komme sandheden nærmere. I modsætning til andre træer har drageblodstræer nemlig ingen årringe, der kunne tælles og bringe syn for sagn. Til gengæld ved man, hvor navnet kommer fra. Det kommer fra træets saft, der farves blodrødt, når det kommer i berøring med luft.

Historien om en forelsket drage

Ifølge en legende skal træerne på Tenerife stamme fra en drage, der forelskede sig i en prinsesse i Icod de los Vinos og forsøgte at stjæle hende. Hun blev imidlertid forsvaret indædt af byens indbyggere, der beskød dragen med pile. Under forsvaret blev dragen hårdt såret og måtte derfor vende tilbage til bjergene. Undervejs mistede den imidlertid blod. Hvor bloddråberne faldt, ja, der voksede så op et drageblodstræ.

Sandheden er, at dragen må være kommet længere omkring, for drageblodstræet var – ligesom laurbærskoven – meget udbredt  i  Middelhavsområdet i tertiærtiden. Her er der fundet fossiler af dem. Træerne  forsvandt imidlertid under istiderne, hvor store ismasser trængte sig på fra nord, mens det nordlige Afrika blev udtørret og forvandlet til Sahara. Tenerife og de øvrige kanariske øer undgik kun disse påvirkninger, der næsten udslettede Middelhavets flora, på grund af det beskyttende hav omkring øerne. Hvad der findes som fossiler omkring Middelhavet, kan i mange tilfælde findes lyslevende på Tenerife i dag.

Frugtbarhed og visdom

For Guanche-folket, Tenerifes oprindelige indbygere, havde drageblodstræerne en særlig betydning. For dem symboliserede træet frugtbarhed og visdom. De mente også, at ”blodet” fra træerne kunne helbrede en masse sygdomme og brugte det desuden  i forbindelse med balsarmering af deres døde.

Drageblodet har været en handelsvare siden oldtiden, hvor  romerske kvinder brugte det som sminke. Da spanierne kom til øen, så de også muligheder for at gøre en god handel, eller som det hedder i en optegnelse fra en  af de første sømænd, der mødte de indfødte:  ”De kom med figener og drageblod i store mængder, som de byttede med fiskekroge, gammelt jern og synåle. Drageblodet var tohundrede guldmønter værd, og det, de fik til gengæld, var  ikke engang to francs værd”. Saften kunne bl.a. anvendes af de fine spanske adelsfruer. De kunne give håret en smuk rød glød ved at skylle håret i det.

Siden er saften bl.a. brugt som som fernis på  Stradivarius‘  for at få den helt specielle flotte glød på violinerne.

Vi forlader kirken

For at se os lidt om i byen, vi er blevet advaret mod stejle gader - men

selvfølgelig skal vi op af smalleste stræder

Ingen plads til forgængere- som sædvanlig !

Der er andre drageblodstræer midt i byen, der er næsten lige så store

Dette her er tøjret, så det ikke vælter ned i husene i en storm

Pragtfuldt og frodigt landskab

Engletrompetblomster

Da spanierne kom til området gik de straks gik i gang med at producere vin, og selv i dag er mange af distriktets 25.000 indbyggere beskæftiget med vinproduktion.

- og så går det stejlt ned af igen, her er der sandelig lidt fortorv

- meget kort

Tilbage ved kirken

Der er ikke et bedre sted at nyde vin eller et glas hjemmebryg end her, mens man beundrer de imponerende kolonitids-huse, og byens smukke plads  med haver og springvand.

Så vidt jeg forstår er dette rådhuset for den midterste del af Tenerife

Vi kørte videre ud af kystvejen

Til byen Garachico

Garachico en by og et distrikt på nordsiden af Tenerife. Byen har 5.450 indbyggere og ligger neden for en over 500 m høj klippeskrænt ved havet. Den ligger i et af de mest uspolerede områder af øen, hvor turismen ikke er nået til for alvor.

Indbyggerne i Garachico på den nordvestlige del af Tenerife er uovervindelige. De har i hvert fald genrejst byen efter katastrofe på katastrofe. Den værste var  i maj 1706, hvor vulkanen Montaña de Trebejos gik i udbrud og sendte flydende lavamasser ned over byen. Det skete i to “floder”, der ses tydeligt, når man kigger op ad vulkanen nede fra byen. Udbruddet betød, at store dele af havnen og byen blev ødelagt og handelen flyttet til Puerto de la Orotava, det nuværende Puerto de la Cruz. Indtil da havde Garachico været en velstående by: Et handelscentrum baseret på udskibning af vin fra Icod de los Vinos og omegn og i en periode også slavehandel. Efter udbruddet udvandrede en del af indbyggerne til spanske kolonier i Amerika for at få et liv igen.

Katastrofe på katastrofe

Men mange blev efter udbruddet og genrejste byen – akkurat som det skete efter tidligere katastrofer: I 1601, hvor pesten næsten udryddede byens indbyggere. I 1645, hvor en stormflod kostede 80 mennesker livet og 40 skibes undergang. Og i 1697, hvor byen blev ramt af en brand, der ødelagde over hundrede huse. Siden har Garachico oplevet et mindre jordskælv i 1905 og en flodbølge på omkring 10 meter i 1987.

Skånet af udbruddet

Skånet af lavamasserne blev byens ældste bygningsværk, San Fransisco-klosteret, der i dag fungerer som kulturhus og offentligt bibliotek med permanente udstillinger, bl.a. af gamle fotografier af byen og en lille naturhistorisk samling. Udenfor står en statue og minder os om Tenerifes historiske relationer til og påvirkning af Sydamerika. Statuen er af Sydamerikas store frihedshelt, Simon de Bolivar, og står der, fordi hans mor kom fra Garachico.

Fra fæstning til museum

Skånet blev også fæstningen Castillo de San Miguel, der har overlevet alle katastrofer siden sin opførelse i 1575 som forsvar mod pirater. Fæstningen ligger på havnefronten og er i dag et lille museum med to rum, der fortæller 0m byens historie. Her kan man bl.a. se, hvordan lavastrømmen fordelte sig ned ad bjerget.

Kongelig hæder

Garachico har haft den ære at modtage en hædersmedalje af kong Juan Carlos for sin bevaring af det oprindelige miljø. Det forstår man, når man går rundt i byen med de brolagte gader, flotte huse, torve, kirker osv. og indsnuser stemningen af traditionel kanarisk kultur og livsstil.

Castillo de San Miguel

Vi var en tur ude og gå på mellem lava formationerne

Bjørn faldt omkuld på sengen efter vores tur

 

Det er virkelig en afslappende ferie