Ina Online
Startside Indhold  Fotoalbum

Filmalbum

Vore ferier

MIN REJSE-BLOG
Australien del 8
Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Del 5 Del 6 Del 7 Del 8

Der er hedebølge i Sydney og omegn. Passende at bruge dagen til at køre. Vi stod op klokken 9 og klokken 11.30 var vi klar til at tage afsted.

Dumt nok havde vi misforstået hinanden, så vi fik desværre ikke kød og grøntsager fra køleskabet med. Vi skrev til Katie, og hun takkede for bøfferne.

Det var ikke noget problem at finde “Majestic View”. Det ligger dybt inde i Blue Mountains, så turen dertil var smuk med mange fantastiske udsigter. Vi holdt kun en enkelt pause, og var fremme 14.30, hvor Margaret og hendes mand ventede os.

Vi fik en grundig introduktion til hytten. De er selvforsynende med vand og strøm. Vandet er regnvand der renses ved en bakteriel proces, derfor måtte vi kun bruge de produkter, der stod til vores disposition, til hårvask, opvask o.lign. Strøm får de fra en lille vindmølle men har dog en generator til backup. Hytten er luksuriøs, igen meget smagfuld, med lækre tekstiler, puder der passer i stilen og meget mere. Allerede da vi kom så vi en kænguru bag huset, men den fjernede sig igen. Det var meget varmt, så efter at have nydt forholdene og udsigten lidt, tog vi bilen og kørte til den nærmeste by - Oberon - for at købe lidt ind i stedet for det vi havde glemt i Sydney. Det var en meget hyggelig by, som vi vil komme tilbage til på en af vore udflugter. Turen var ikke lang, men meget smuk. Det var endnu varmt og sol, men vi var sultne, havde inetet spist hele dagen, så vi satte os i skyggen og fik BBQ kyling og salat. skumringen kom langsomt, og den den også utallige Kænguruer og Vallabyer, som vi bare sad og beundrede fra terrassen.

Vi sad faktisk hele aftenen til midnat, betragtede dyrene, og så stjernerne komme frem på himlen. Det var mageløst at sidde der på bjerget med stjernerne, på det nærmeste hænge ned over os, og se dyrene blive til skygger vi kun kunne fornemme, og høre når de gryntede lidt eller bevægede sig. Så forstod man hvorfor de fleste Australiere er så engagerede i at bevare naturen uberørt. Det var stort at se Operaen, men dette var endnu større, og næppe noget vi kommer til at opleve igen. Til sidst var vi så trætte at vi var nødt til at gå i seng.

Jeg vågnede klokken 3.30 hørte bump fra en kænguru der løb forbi vinduet, besluttede derfor at stå op, og se når det lysnede. Bjørn hørte mig og stod også op. Wauu, der var endnu flere kænguruer oppe ved huset, månen stod højt på himlen og skinnede så vi kunne se de mange dyr. Vi lavde kaffe og satte os så, i køligheden udenfor, til at vente på solopgangen. Pragtfuldt !

Dyrene var der stadig indtil solen stod rød og rund over bjerget til højre for os, så begyndte de at fortrække for at finde skygge. De er dog ikke længere væk end at vi kan finde dem ved nogle træer længere ned af bjerget. Vi begyndte også at kunne mærke solens varme, så før det blev for meget, var vi en tur oppe på toppen af det bjerg hvor vi bor: MT Commins 1174 meter højt

Herefter steg temperaturen, og det var blev utåleligt varmt. Deuden har det blæst med en kraftig vind siden kl. 7. Varmen og vinden gjorde os trætte, så i løbet af formiddagen fik vi os en lur. Margaret og Grant fortalte, at de aldrig før har haft så høj temperatur, i al den tid de havde boet der. Vi kørte en tur til Oberon, der skulle være en sø, men det var ikke særlig interessant, det var en dæmning, ingen skygge overhovedet, og det var alt for varmt at gå rundt der i solen. Desuden var vi blevet lidt bekymret fordi det ene dæk på Mercedesen havde tabt luft, og vi vidste ikke om det evt. var punkteret. Derfor kørte vi ikke ud på yderligere eventyr, men tog tilbage til Wombat Cottage. Dækket så heldigvis ud til at holde luft, men vi turde ikke bestille biletter til grotten i morgen, hvis vi nu risikerede at vi ikke kunne køre. Jeg snakkede lidt med Grant om det, han mente det nok skulle gå. Han og Margaret var faktisk selv guider derude ind imellem. Nu kom skumringen, og det blev lidt køligere. Vi sad igen længe og fulgte med i kænguruernes liv, så lavede jeg en ekstra god middag - en saftig bøf til Bjørn i anledning af hans fødselsdag. Der var kommet skyer på himlen, så desværre var det ikke helt stjerneklart. Vi blev alligevel siddende oppe, og holdt os en lille fest med god rødvin.